Iyengar® Yoga - for alle
TilmeldFredag kl. 11-12.30
Dette kursus er Basis yoga træning, hvor vi arbejder med de mest almindelige yogastillinger og skulderstand. Du lærer at placere kroppen korrekt og opbygger efterhånden en styrke, som gør, at du bliver mere stabil og udholdende i din yogapraksis.
Uanset dit niveau vil du blive korrigeret, udfordret og få hjælp. Der anvendes hjælpemidler (tæpper, blokke og bælter) i vidt omfang for at tilpasse stillingerne til den enkelte og derigennem gradvist bygge smidighed og styrke op til at lave de fulde stillinger. Undervisningen er bygget op i trin. Klassen igennem giver læreren detaljerede instruktioner for, hvordan kroppen skal placeres i de forskellige stillinger, og du modtager udfordrende undervisning, uanset hvilket niveau du er på.
Kurset er også godt for dig, som er interesseret i at nørde lidt med yogaanatomi, og som vil vide mere om detaljerne i stillingerne. Det er viden, som kan overføres til andre yogastile, og holdet er derfor et godt supplement til din træning på andre yogahold. Iyengar® Yoga er en meget sikker træningsform og er derfor særlig godt til personer med lette ryg- og knæskader eller stive muskler. Alle niveauer er velkomne. Være opmærksom på at der fredage, hvor der ikke er undervisning.
Majbritt Young Christensen er certificeret Iyengar® Yoga lærer.
Ønsker du at tilmelde dig kurset og være med fra start, da klik på "Tilmeldingsknappen" og udfyld tilmeldingsblanketten. Betaling med Mobilepay eller betalingskort.
Ønsker du at tilmelde dig et kursus, som er i gangsat, kontakt os på info@nordiskyoga.dk eller tlf.nr.: 6617 8080, så reducerer vi prisen med de undervisningsgange, som har været afholdt.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25039
- Første møde:
- 21.02.25 kl. 11:00
- Sidste møde:
- 27.06.25 kl. 11:00
- Mødegange:
- 13
- Lektioner:
- 26
Pris
- Kursuspris
- DKK 1085,00
- Studerende på SU
- DKK 955,00
- Pensionist
- DKK 955,00
Majbritt Young Christensen
IYENGAR® yogalærer
Senioryoga