Mindfulness & Yoga - for Særligt Udvalgte
Tilmeld
Onsdag kl. 11-12.30
Den perfekte kombination, hvis du oplever alvorlig overbelastning - stress, fysisk sygdom, depression, angst mm.
Dette kursus er særligt, fordi vi maksimum er 7 på holdet.
Det betyder, at der er plads til dig og det, du kommer med. Der er tid og ro til dig, og alt sker afdæmpet, trygt og nærværende.
Kroppen er i fokus; hjemsted for alt du føler, mærker og tænker.
Jeg vil arbejde blidt med din krop, dit åndedræt, dit sind, for at minde dig om, at der er en anden måde at være i verden på. En, hvor du kan være som du er, men stærkere og klarere. Hvor du kan trække vejret dybt og genfinde roen, glæden og tilfredsheden.
Det vil jeg så gerne give dig tilbage.
Efter mange år i denne verden arbejder jeg både struktureret men også intuitivt.
Derfor kan jeg ikke sige præcist, hvad vi kommer igennem. Men jeg lover dig, at du kommer til at opleve yoga, meditationer, afspænding og åndedrætsøvelser, chi gong, filosofi, samtale og læring om krop, sind og sundhed i bredeste forstand.
Det er både kropsligt og mentalt, viden og følelser, livsråd og heling.
Fordi vi er så få, bliver du guidet personligt - og naturligvis sammen med den lille gruppe.
Det eneste, jeg håber på, er, at du møder op hver gang. Også når du ikke har lyst. En lille gruppe er afhængig af, at alle ankommer.
Jeg ser frem til at møde dig.
Kærligst Jette
Er du i tvivl, om dette er noget for dig, så er du meget velkommen til at skrive: jettebillund@gmail.com eller sende en besked på 21190420 og bede mig ringe dig op ❤️
Ønsker du at tilmelde dig kurset og være med fra start, da klik på "Tilmeldingsknappen" og udfyld tilmeldingsblanketten. Betaling med Mobilepay eller betalingskort.
Ønsker du at tilmelde dig et kursus, som er i gangsat, kontakt os på info@nordiskyoga.dk eller tlf.nr.: 6617 8080, så reducerer vi prisen med de undervisningsgange, som har været afholdt.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 26274
- Første møde:
- 2.09.26 kl. 11:00
- Sidste møde:
- 4.11.26 kl. 11:00
- Mødegange:
- 10
- Lektioner:
- 20
Pris
- Kursuspris
- DKK 865,00
- Studerende på SU
- DKK 765,00
- Pensionist & efterlønsmodtager
- DKK 765,00