Intro til Iyengar® Yoga
TilmeldEr du nysgerrig efter at vide, hvad Iyengar yoga er for noget? Hvad betyder “alignment”? Og hvorfor bruger de alle de klodser og bælter?
I Iyengar yoga har vi fokus på lige linier, balance, styrke, smidighed og ro. Der lægges vægt på at opbygge styrke og stabilitet i stillingerne, da det giver et godt fundament og udgangspunkt for at arbejde videre med yogaen. Præcision er vigtigt, og du bliver guidet omhyggeligt gennem de forskellige yogastillinger. Uanset dit niveau vil du blive korrigeret, udfordret og få hjælp.
Der anvendes hjælpemidler (tæpper, blokke og bælter) i vidt omfang for at tilpasse stillingerne til den enkelte og derigennem gradvist bygge smidighed og styrke op til at lave de fulde stillinger. Undervisningen er bygget op i trin. Klassen igennem giver læreren detaljerede instruktioner for, hvordan kroppen skal placeres i de forskellige stillinger, og du modtager udfordrende undervisning, uanset hvilket niveau du er på.
På disse 4 onsdage vil du blive indviet i Iyengar yogaens grundliggende øvelser og du introduceres til skulderstand. Vi vil gennemgå stående, siddende og liggende stillinger, samt drejninger og bagudbøjninger.
Dette hold er for ALLE, både begyndere, øvede og dem med små skader, som der skal tages hensyn til. Kurset er også et godt supplement, hvis du går på andre yogahold, og gerne vil arbejde mere med teknikken i basisstillingerne.
Ønsker du at tilmelde dig kurset og være med fra start, da klik på "Tilmeldingsknappen" og udfyld tilmeldingsblanketten. Betaling med Mobilepay eller betalingskort.
Ønsker du at tilmelde dig et kursus, som er i gangsat, kontakt os på info@nordiskyoga.dk eller tlf.nr.: 6617 8080, så reducerer vi prisen med de undervisningsgange, som har været afholdt.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 22418
- Første møde:
- 10.08.22 kl. 20:00
- Sidste møde:
- 31.08.22 kl. 20:00
- Mødegange:
- 4
Pris
- Kursuspris
- DKK 405,00
- Studerende på SU
- DKK 365,00
- Pensionist
- DKK 365,00
