Hatha Senior Yoga
Tilmeld
Mandag kl. 10.15-11.30.
I dag er yoga blevet en populær motionsform for alle – både børn og seniorer. Men hvad er det, der gør yoga så attraktivt, især blandt seniorer? Mange ældre ønsker at holde sig både fysisk og mentalt raske i mange år, og yoga er en fantastisk måde at opnå det på.
Yoga indeholder grundlæggende elementer som styrke-, smidigheds-, balance- og åndedrætsøvelser samt afspænding. På seniorkurserne er undervisningen tilpasset, så man får et stort udbytte uden at belaste kroppen for meget. Øvelserne er skånsomme, selvom de stadig træner musklerne og leddene. Yoga hjælper med at forbedre bevægelighed, styrke og balance – noget der er særligt vigtigt for at forebygge fald og skader. Det kan også være med til at lindre smerter og ubehag, hvilket hjælper med at bevare bevægelsesfriheden.
En vigtig del af yogaen er fokus på vejrtrækning, hvilket kan blive sværere med alderen. At lære teknikker til korrekt vejrtrækning og afspænding kan øge velværet og reducere stress og negative følelser. Dette har en positiv effekt på den mentale sundhed, forbedrer koncentrationen og hjælper med at mindske angst og uro – vigtige redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer og forbedre livskvaliteten.
På senioryoga-kurserne møder man ligesindede, og det sociale aspekt spiller en stor rolle. Yoga bliver dermed ikke kun en fysisk aktivitet, men også en mulighed for at mødes og dele oplevelser med andre, hvilket kan være med til at styrke både krop og sind. Vi afslutter naturigvis undervisningen med 15 min´s afspænding, og du vil efter undervisningen føle dig forfrisket og klar til at forsætte dagen med fornyet energi.
For at kunne tilmelde dig kurset til den billigste pris, skal du være enten efterlønner, folkepensionist eller førtidspensionist.
Er du bosiddende i Odense kommune og ønsker at tilmelde dig kurset og være med fra start, da klik på "Tilmeldingsknappen" og udfyld tilmeldingsblanketten. Betaling med Mobilepay eller betalingskort.
Hvis du ikke er bosiddende i Odense kommune, kan du også tilmelde dig til den billigste pris. Blot kontakt os på mail eller telefon. Du skal i alle tilfælde oplyse dit CPR-nr. for at opnå senior-rabatten.
Ønsker du at tilmelde dig et kursus, som er i gangsat, kontakt os på info@nordiskyoga.dk eller tlf.nr.: 6617 8080, så reducerer vi prisen med de undervisningsgange, som har været afholdt.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25332
- Status:
- Skriv dig på ventelisten
- Første møde:
- 25.08.25 kl. 10:15
- Sidste møde:
- 23.03.26 kl. 10:15
- Mødegange:
- 27
- Lektioner:
- 45
Pris
- Pensionist & efterlønsmodtager
- DKK 1400,00
- Kursuspris
- DKK 1870,00