Event: Yin i dig

Går livet stærkt?
 
Yin og yang går hånd i hånd, men oftest er vores liv fyldt med langt mere yang end yin. Yang er hurtighed, handling og aktivitet. Vi arbejder, sørger for dejlige mennesker omkring os og vores hjem, stiler efter sundhed i kroppen med sund mad og motion, men alligevel støder vi på, at vi føler vi mangler noget.
 
Oftes handler det slet ikke om at putte mere ind i vores liv, men søge det mindre, søge yin. Yin er det rolige, det indadvendte, der hvor du fordøjer, giver slip og mærker dig. Tillader dig at stoppe op, trykke pause, revidere og lade dig genoplade.
 
Måske tænker du, at roen skræmmer dig, for når der bliver stille ude omkring dig, så larmer det indeni. Hvis det er sådan du har det, så kom gerne og prøv yin yogaen.
 
Det her event skaber jeg lige til dig, der trods larm indeni, kropsligt som mentalt, er søgende efter alternativ, dig der ved, at yin-yoga kan bruges til at stilne krop og sind, og dig der mærker et kald på at prøve noget nyt.

Program:

-Praksis mellem kl. 13-14.30
 
-Pause mellem kl. 14.30-15.15.
 
-Praksis med lang afspænding kl. 15.15-17

 
På eventet “Yin i dig” vil jeg i den første del kl. 13-14.30 guide dig ind i forskellige yin stillinger, hvor vi søger godt ned i kroppen, vi mærker kroppen, lader kroppen bestemme (ikke altid nemt) og forsøger med vores bevidsthed at blive i kroppen. Dette vil jeg hjælpe til via min guidens, så du forsøger, om det er muligt.
 
I pausen kl. 14.30-15.15 kan du nyde din egen medbragte snack og drik. Du kan skrive i din medbragte notesbog, gå en lille tur, snakke lidt med med-kursister eller bare nyde din “alenetids-boble” for dig selv.
 
Kl. 15.15 starter vi igen. Her vil jeg igen guide dig ind i yin stillinger, disse vil være blide og med mulighed for at undersøge, om der kan findes stilhed inde i dit sind. Er der larm indeni, vil jeg i min guidens give dig mulighed for at være søgende efter roen. Og som afslutning vil jeg guide en lang afspænding.
 
Min intension for dette event “Yin i dig”, er at du går derfra med mere ro i krop og sind. Du har givet dig selv lov at være bare som du er og har været nysgerrig på, hvad yin inden i dig, giver dig.
 
Det er slet ikke nødvendigt med tidligere erfaringer med hverken yoga eller yin-yoga.
 
Kort sagt er det her event for alle, der er nysgerrige på ovenstående.
 
Hav gerne snack, drikkedunk, notesblok og pen med.

Undervisningssted

Tolderen
Tolderlundsvej 7
Ørnbergs Plads
5000 Odense C
Stor sal

Praktisk information

Hold nr:
22938
Første møde:
09.10.22 kl. 13:00
Mødegange:
1

Pris

Kursuspris
DKK 300,00
  • Søndag 09.10.22 kl. 13:00 - 17:00

    Sted: Tolderen
    Tolderlundsvej 7

    Lokale: Stor sal

30_11_2021_maria_300x300 portraet

Maria Engsbye Nørgaard