Yin Yoga
TilmeldTirsdag kl. 9-10.15.
Yin yoga holdet her er for alle uanset erfaring med yin yoga eller ingen erfaring, det kræver yin yoga slet ikke.
Kort sagt uanset alder, køn, smidighed eller mangler på sammen, størrelse, diverse kropslige udfordringer eller udfordringer med at finde ro i sindet, så vil jeg SÅ gerne guide dig. Det jeg ønsker for dig er: at du har mod på at fordybe dig i din krop og dit sind, at du er nysgerrig på hvad kombinationen mellem det at være i dybe stræk og fokusset på dit åndedræt, kan have af effekt på din krop og sind.
Så uanset om det er for at øge din smidighed fysisk eller mentalt, arbejder med muskulære spændinger eller du har brug for at træne sindet i rolighed, så er Yin yoga lige dér du kan dykke ned. Oftes kan yin yogaen bruges som supplement til en dynamisk træning, om det er løb, golf eller andet, så vil du kunne opleve en større mobilitet og evne til at yde i din træning. Og helt modsat kan yin yogaen også bruges til at komme igang igen, måske har du været udfordret af nedsat evne i kroppen eller psykiske belastninger som stress.
I yin yogaen arbejder vi med stillingerne i lidt længere tid end i mange andre traditionelle yoga typer, de fleste stillinger er liggende og der er meget hyppigt minimalt af aktivitet i dine muskler. Du bliver guidet ind i stillingen, derfra guider jeg videre til evt. små justeringer som kan øge din mulighed for at du kan finde ro, lige der hvor DU er i stillingen. Derefter instrueres du i stillingen til fokus punkter som hjælper dig til mentalt at finde ro og netop give slip.
Åndedrættet er væsentligt, til tider vil vi lave vejrtrækning teknikker og andre gange vil det frie åndedræt være din guide, men det vil jeg altid være her for at guide dig tilbage til, når tankerne bliver flygtige.
Vi slutter altid af med shavasana, hvor effekten af din yin yoga praksis kan få lov til at forplante sig i dig, dette kan for eksempel være med en meditationsøvelse, en kropsscanning eller nogle minutter i stilhed.
Ønsker du at tilmelde dig kurset og være med fra start, da klik på "Tilmeldingsknappen" og udfyld tilmeldingsblanketten. Betaling med Mobilepay eller betalingskort.
Ønsker du at tilmelde dig et kursus, som er i gangsat, kontakt os på info@nordiskyoga.dk eller tlf.nr.: 6617 8080, så reducerer vi prisen med de undervisningsgange, som har været afholdt.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 24343
- Første møde:
- 13.08.24 kl. 09:00
- Sidste møde:
- 17.12.24 kl. 09:00
- Mødegange:
- 18
- Lektioner:
- 36
Pris
- Kursuspris
- DKK 1475,00
- Studerende på SU
- DKK 1280,00
- Pensionist & efterlønsmodtager
- DKK 1280,00