Blid Yoga & Yin i mild varme
Tilmeld
Mandag kl. 15-16.15
En nænsom og blid yogapraksis, hvor vi i et behageligt og roligt tempo vækker kroppens muskler og led, før vi stille glider over i en mere meditativ yin yoga-sekvens.
Yin yoga er en stille og meditativ praksis, hvor du hovedsageligt sidder eller ligger i forskellige yogastillinger. Tempoet er langsomt, og der skabes plads til fordybelse, eftertænksomhed og indre ro. Over tid vil du mærke, hvordan de lange, blide stræk løsner dybe spændinger i kroppen, frigør stagneret energi og kan skabe mærkbar forandring i både krop, sind og sjæl.
Hele vejen gennem praksissen guides du til at fordybe dig i et roligt, dybt åndedræt, som beroliger det parasympatiske nervesystem og støtter dig i at finde et dybere nærvær og en mere stressfri tilstand.
Undervisningen foregår i 32 graders infrarød varme. Varmen i salen øger kroppens smidighed og fleksibilitet. Varmen åbner din krop op. Fornyer livet i muskler og væv og går dybt i alle lag. Det har en udrensende effekt og styrker dit helbred.
Du er velkommen i yogasalen fra kl. 14.45. Her kan du i stilhed sidde eller ligge på din yogamåtte og vænne dig til varmen inden klassen begynder.
Ønsker du at tilmelde dig kurset og være med fra start, da klik på "Tilmeldingsknappen" og udfyld tilmeldingsblanketten. Betaling med Mobilepay eller betalingskort.
Ønsker du at tilmelde dig et kursus, som er i gangsat, kontakt os på info@nordiskyoga.dk eller tlf.nr.: 6617 8080, så reducerer vi prisen med de undervisningsgange, som har været afholdt.
Undervisningssted
Praktisk information
- Hold nr:
- 25504
- Første møde:
- 5.01.26 kl. 15:00
- Sidste møde:
- 30.03.26 kl. 15:00
- Mødegange:
- 12
- Lektioner:
- 24
Pris
- Kursuspris
- DKK 1140,00
- Studerende på SU
- DKK 1045,00
- Pensionist & efterlønsmodtager
- DKK 1045,00
Didder Rye
Yoga med fokus på kroppens bevægelsesfrihed, åndedrættet og et smil på læben. Undervisning der styrker og nærer muskler, led & bindevæv. Uddannet Hatha Flow & Yin yogalærer.